Logos Multilingual Portal

Select Language



Winston Churchill (1874 - 1965)

The Right Honourable Sir Winston Leonard Spencer Churchill, the son of Lord Randolph Churchill and an American mother, was educated at Harrow and Sandhurst. After a brief but eventful career in the army, he became a Conservative Member of Parliament in 1900. He held many high posts in Liberal and Conservative governments during the first three decades of the century. At the outbreak of the Second World War, he was appointed First Lord of the Admiralty - a post which he had earlier held from 1911 to 1915. In May, 1940, he became Prime Minister and Minister of Defence and remained in office until 1945. He took over the premiership again in the Conservative victory of 1951 and resigned in 1955. However, he remained a Member of Parliament until the general election of 1964, when he did not seek re-election. Queen Elizabeth II conferred on Churchill the dignity of Knighthood and invested him with the insignia of the Order of the Garter in 1953. Among the other countless honours and decorations he received, special mention should be made of the honorary citizenship of the United States which President Kennedy conferred on him in 1963. Churchill's literary career began with campaign reports: The Story of the Malakand Field Force (1898) and The River War (1899), an account of the campaign in the Sudan and the Battle of Omdurman. In 1900, he published his only novel, Savrola, and, six years later, his first major work, the biography of his father, Lord Randolph Churchill. His other famous biography, the life of his great ancestor, the Duke of Marlborough, was published in four volumes between 1933 and 1938. Churchill's history of the First World War appeared in four volumes under the title of The World Crisis (1923-29); his memoirs of the Second World War ran to six volumes (1948-1953/54). After his retirement from office, Churchill wrote a History of the English-speaking Peoples (4 vols., 1956-58). His magnificent oratory survives in a dozen volumes of speeches, among them The Unrelenting Struggle (1942), The Dawn of Liberation (1945), and Victory (1946). Churchill, a gifted amateur painter, wrote Painting as a Pastime (1948). An autobiographical account of his youth, My Early Life, appeared in 1930.
From Nobel Lectures, Literature 1901-1967.
Winston Churchill died in 1965.


den eneste statistik, man kan stole på, er den, man selv har forfalsket
der findes ingen bedre investering i et hvilket som helst samfund end at komme mælk i børn
der udbredes en frygtelig masse løgne i verden, og det værste af det er, at halvdelen af dem er sande
det bedste argument imod demokratiet er en femminutters samtale med en gennemsnitsvælger
en krigsfange er en mand, der forgæves forsøger at dræbe dig for derefter at bede dig om ikke at dræbe ham
en politiker skal være i stand til at forudse, hvad der sker i morgen, næste uge, næste måned og næste år. Og bagefter være i stand til at forklare hvorfor det ikke skete
fantasien giver os trøst for det vi ikke er, humoren for det vi er
gas er et mere barmhjertigt våben end den højeskplosive granat og tvinger fjenden til at acceptere en beslutning med mindre tab af menneskeliv end noget andet krigsinstrument
historien vil være venlig over for mig, for jeg har til hensigt at skrive den
hvis man har 10.000 regler, ødelægger man al respekt for loven
i krigstid er sandhed så verdifuld, at den altid må være beskytted af en mur af løgne
italienerne taber fodboldkampe som om de var krige og krige som om de var fodboldkampe
jeg er stor tilhænger af at bruge giftgas mod uciviliserede stammer
jeg er tilhænger af med fuldt overlæg metodisk at fremstille og sprede bakterier blandt mennesker og dyr, meldug... til at ødelægge høsten, miltbrand til at dræbe heste og husdyr og pest for at udrydde ikke alene hele hære, men også beboerne i store områder
mennesker kan inddeles i tre klasser: de, der arbejder sig ihjel, de, der keder sig ihjel, og de, der bekymrer sig ihjel
mod er nødvendigt for at rejse sig op og tale, mod er også nødvendigt for at sætte sig ned og lytte
personligt er jeg altid villig til at lære, men ikke altid villig til at blive belært
skoler her ikke nødvendigvis meget at gøre med uddannelse... de er hovedsagelig institutioner, der sikrer kontrol, hvor unge mennesker skal bibringes grundlæggende vaner. Uddannelse er noget ganske andet, og den finder næppe sted i skolen
udsættelsens æra af halve foranstaltninger, forsinkelser, beroligende og forvirrende udveje, er kommet til en ende. I stedet, går vi ind i en periode med konsekvenser
vi skal passe på med unødvendige fornyelser, især når vi styres af logikken